Snart skal plæneklipperen findes frem igen

Sne og frost er så småt ved at slippe sit tag i os og på vej er foråret. Det betyder varmere grader og hygge, men også arbejde i haven. Noget af det første du kan gøre i haven, når det spirende forår er på vej, er, at se, hvordan din græsplæne har det efter vinteren. Start med at rive den fri for småsten, blade og grene og hvad efterår og vinter ellers har ført med sig. Senere kan det være nødvendigt at fylde små huller ud og efterså, så du får en god stærk og tæt græsplæne. Nogle tilfører også græsplænen ekstra kalk og gødning for at styrke den.

Den mest tilbagevendende ting, som du får med din græsplæne er græsslåningen. Det kan blive til en del gange, inden sæsonen er ovre. Slår du din græsplæne efter behov med en god plæneklipper, så bliver du også belønnet med en flot tæt græsplæne uden en masse mos og andet ukrudt. En del af det at få en flot græsplæne er også at have en god plæneklipper.

Din plæneklipper kan også trænge til et forårseftersyn. Noget du kan tjekke er, om knivene er skarpe, er der frisk olie og benzin på, hvordan med tændrøret på græsslåmaskinen osv. I haveafdelinger, byggemarkeder og lignende kan du finde gør-det-selv kits, som er pakker med tilbehør, der passer lige nøjagtig til model plæneklipper. På den måde får du alle de rigtige løsdele til din plæneklipper, uden du skal lede huller i jorden efter dem enkeltvis. Hvis du har mod på det kan du forholdsvist let selv lave et eftersyn af din plæneklipper.

Nogle klarer det meste selv, mens andre foretrækker at køre plæneklipperen til mekanikeren ligesom med ens bil. Den ting, som kan være sværest selv at foretage er slibning af plæneklipperens knive. Det kan være svært at gøre selv, hvis man er helt uerfaren, men alt kan selvfølgelig lade sig gøre. De fleste andre ting er ret lige ud af landevejen.

 

 

Disclaimer

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *